Udskriv

Naturhytten Skibstedborg ligger i bunden af Skibsted Fjord - helt ugenert i skovbrynet i direkte forbindelse med et ubrudt engareal, der strækker sig langs hele fjorden, og som er hjemsted/rasteplads for mange forskellige fugle.

Skibsted Fjord er kun ca. 100 meter fra huset.  

Skibstedborg har i mange år fungeret som spejderhytte og er velegnet til fester, lejerture og ferie for storfamilien.

Der er masser af plads til at lege / være udenfor, og der er bålplads, shelter, gynger m.v. på grunden. Skoven ligger omkring hytten og rummer gode vandrestier - og det kuperede terræn og gravhøje giver udfordringer for både store og små. Der er i det hele taget supergode muligheder for udeaktiviterer - så som kano/kajak, windsurf og kitesurf.

Selve huset har en stor samlingssal med plads til 50 spisende. Der er plads til 50 overnattende gæster - fordelt i 2 køjerum og 2 værelser.

I sommermånederne er der græssende kvæg på engarealerne, der som en del af naturplejen i området holder engene fri for høje græsser.

 

Praktiske oplysninger:

Kort

 

Kontakt os for mere information - 97956310