top of page
  • Black TripAdvisor Icon
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

BETYDNING AF GRÆSNING

Græsning som metode for at vedligeholde og forbedre naturkvaliteten

Græsning er den vigtigste del af naturplejen på Skibstedgaard. Dyrene holder området lysåbent, så urtevegetationen har gunstige betingelser. Strandengene og overdrevene på Skibstedgaard har været brugt til høslæt og græsning så langt tilbage, vi kender landbrugets historie her. Den tidvise oversvømmelse er markant i området, og om vinteren er strandengen ofte helt væk. Om sommeren holder græsningen strandenge, kær og overdrev lysåbent. Altså fri for fx rørskov og krat. Strandengens og overdrevets urter har på den måde fået deres helt egen niche præcis i disse omgivelser, hvor mødet mellem kultur og natur har sammen skabt forudsætningerne for disse karakteristiske naturtyper.

Hvis ikke området bliver holdt lysåbent, så vil disse naturtyper ganske enkelt forsvinde inden for kort tid. På Skibstedgaard har vi en dejlig flok Hereford-køer gående som naturplejere, og de holder områderne i fin naturstand. I projektet fortsætter vi med at samarbejde med de store dyr i arbejdet med at få sunde økosystemer i balance - men vi giver dyrene mere plads og lader dem gå længere tid på græsset, end vi hidtil har gjort for modvirke den tilgroning, vi oplever af især overdrevene med bl.a. gyvel og brombær.

Vi har været så heldige, at URLAND i øjeblikket sætter fokus på betydningen af græs og græsning på forskellige måder. Og her er vi med som eksempel som eksempel på ekstensiv græsning. Læs deres publikation her: https://www.urland.dk/projekter/graesmanual


frøindsamlingdownload
Anchor1

Billeder fra projektet

KONTAKT OS

Tlf: 24 97 47 98 / 40196310

Kammersgårdsvej 30, 7760 Hurup Thy

Success! Message received.

© 2019 Skibstedgaard

bottom of page