PROJEKTET KORT FORTALT
I de kommende år sker der store ting med naturen på på Skibstedgård, hvor vi gennemfører projektet "Fra Bondegård til vild natur". Vi vil omskabe noget af vores gamle landbrugsjord og lægge det sammen med eksisterende natur for at skabe et stort sammenhængende naturområde med varieret, vild natur på Skibstedgaard.
Med projektet vil vi først og fremmest gøre noget for biodiversiteten i området – og dernæst prøve at skabe mere bevidsthed om naturen, forskellige naturtyper og betydningen af naturpleje, hvis vi fortsat skal have strandenge, overdrev og kær i Danmark.
Trusler mod naturen, projektet skal rette op på
En af de store trusler mod dansk natur og biodiversitet er, at der mangler plads. Dyr og planter kan ikke transportere sig mellem små frimærker af natur hvilket giver udfordringer for mange arter. Derfor vil vi lave større sammenhængende naturområder på Skibstedgaard.
De danske strandenge, kær og overdrev rummer fantastisk natur. Men disse områder er sårbare i forhold til næringstilførsel og har samtidig behov for græssende dyr for ikke at gro til og gradvist at forsvinde. Vi vil gerne bevare strandengene, kær og overdrev omkring Skibsted Fjord, og derfor ønsker vi at sætte fokus på betydningen af græssende dyr i området i en tid, hvor flere landmænd opgiver denne ekstensive kulturhistoriske naturpleje.
De indre fjorde lider i stigende grad af dårligt vandmiljø. Med projektet vil vi dæmme op for udvaskning af næringsstoffer til fuglebeskyttelsesområdet Skibsted Fjord.
Hvad gør vi konkret?
Projektområdet på 34 hektar består af 3 forskellige dele – højtliggende landbrugsjord og eksisterende natur på bakker og kystarealer samt en gammel plantage, der samles til et stort område, der grænser direkte op til to eksisterende beskyttede områder: Fuglebeskyttelsesområdet Skibsted Fjord og hedeområdet Ydby Skjold. Landbrugsjorden tages ud af drift og omskabes til ny natur gennem stengenstrøning, frøspredning med hjemmehørende frø, tørvetransplantation, etablering af og let beplantning. Den mørke sitkaplantage gøres lysåben og en tilgroet sydskråning ryddes. Hele området omfangshegnes, så der kan være store græssere fremadrettet.
Hvad bliver resultaterne for naturen af projektet?
Græsningen forventes at få positiv effekt på alle aspekter af det eksisterende dyre- og fugleliv. Græsningen forventes at kunne være med til at fastholde variationen af naturtyperne strandeng, kær og overdrev, der er så karakteristiske for området.
Problemarter (gyvel, brombær) på smeltevandsskråningerne vil blive bremset eller balanceret gennem helårsgræsningen.
Nedsivningen fra landbrugsmarkerne vil blive fjernet eller rykket længere tilbage, hvilket forventes at få betydning for vandmiljøet i Skibsted fjord.
Hvem er vi?
Udover os på Skibstedgaard, så er der flere gode mennesker, der er med i projektet: Anna Worm fra Fjordland; Ib Nord fra Naturfredningsforeningen Thy; Philip Haghn Pedersen fra Vild med Vilje og Mathilde Boesen fra Thisted Kommune. Hvordan blev projektet skabt?
Projektets tilblivelse har mange år på bagen. Skibstedgaard har indgået i flere naturplejeprojekter med bl.a. Thisted Kommune igennem årene, og interessen for naturpleje, natursyn, naturdannelse og forvaltning af vores jord er blevet gradvist større i takt med at klima- og biodiversitetskrisen er blevet mere synlig og mærkbar. Vi har derfor i en del år eksperimenteret med at skabe betingelserne for et mere naturforbundet liv for vores besøgende og os selv på gården. Ideen om at tage landbrugsjord ud og gøre noget mere aktivt er gradvist modnet gennem samtaler og studier. Men det var først en sen eftermiddag i 2023, hvor Fjordlands medarbejdere havde fået en omgang yoga på gården, at det slog gnister mellem Anna Worm og Karen Louise Erichsen og ideerne for alvor samlede sig. Herefter fik projektet luft under vingerne i dialog og samarbejde med projektets øvrige faglige samarbejdsparter fra Vild med Vilje, Naturfredningsforeningen Thy, Thisted Kommune.
Hvorfor er det vigtigt at gennemføre projektet?
I takt med at biodiversitetskrisen er blevet mere synlig og mærkbar er vi på gården blevet mere optaget af, hvilken rolle vi som forvaltere af jord kan spille for at dæmme op for problemerne, vi står midt i. Der er behov for at gå nye veje – og dele viden om dem.
Vi håber, at projektet kan blive et godt eksempel på, hvordan man som landbrug kan arbejde med naturprojekter – og måske inspirere flere jordejere til at igangsætte omlægninger i samarbejde med relevante fagligheder.
På gården – og i projektkredsen – arbejder vi alle med formidling og naturbevidsthed. Vi tror på, at øget viden om biodiversitet og naturforvaltning er et vigtigt led i samfundets evne til at navigere i de store udfordringer klima- og biodiversitetskrisen har kastet jorden ud i. Gården er allerede nu et sted, der besøges af områdets besøgende, der bruger vores overnatningstilbud og formidlingstilbud inden for yoga og natur. Med projektet håber vi, at vi kan være med til få mange flere besøgende til at tage herfra med en øget viden og rummelighed i forhold til naturforvaltningen og biodiversiteten.
Hvad er særligt ved naturen på Skibstedgaard?
Da istiden overskrev landskabet sidst efterlod det naturen i området meget kuperet med stærkt skrånende og bølgende morænesmeltevandsbakker langs fjorden. Skibstedgaard er indbegrebet af en gammel fjordgård, der er placeret på en af disse bakker. Her dyrkede man traditionelt hver en stump jord, man kunne få under plov – helt ud til kanten af de stejle skrænter ned mod fjorden. Og alt den øvrige jord, der var for kuperet eller for våd til at opdyrke har man taget slæt på og brugt til græsning. Det giver et todelt landskab, hvor strandeng, kær og overdrev løber i smalle bånd langs fjorden, der løber parallelt med landbrugsjorden oven for bakkerne. Bag ved landbrugsjorden ved Skibsted Fjord gemmer der sig et gammelt fredet område med hede – Oldtidskirkegården – og et velbevaret større område med kildevæld og rigkær.
Hvordan ser projektet og området – ideelt set – ud om 10 år.
Om 10 år er der etableret et stort og varieret naturområde, hvor sure overdrev, krat og skov, strandeng og rigkær fletter sig ind i hinanden. Den mørke granplantage er blevet lysåben. Den gamle landbrugsjord er dækket af urter – og nabohedens vegetation er kravlet over diget, så der nu også findes pletter med lyng, tormentil og blåbær; der er dukket buske og træer op i bideskjulene; firben, strandtudser og hugorm varmer sig på de udstrøede sten; flagermus yngler i den varme sydvendte skrænt mod fjorden, langs fjordens strandenge og rigkær breder orkideer, knoldet mjødurt og leverurt sig. I fjorden svømmer odderen rundt og fisker i det frodige ålegræs. Gårdens gæster er på en guidet tur med en naturvejleder og er i færd med at tælle arter.
Power in Numbers
1
Programs
1
Locations
1
Volunteers