Skibstedgaard Efterårsretræte - Menneske - natur - kunst
tors. 23. okt.
|Hurup Thy
Retræte med alt det bedste fra Thy. Fire efterårsdage i roligt tempo med vandring, yoga/meditation og natur- og kunstoplevelser. Vi følger årstidens rytme, går i istidens spor, besøger SMK Thy, arbejder med svampe, hviler os og nyder stilhed. Søndagen afsluttes ved Lodbjerg Fyr og Vesterhavet.


Tid og sted
23. okt. 2025, 16.00 – 26. okt. 2025, 15.00
Hurup Thy, Kammersgårdsvej 30, 7760 Hurup Thy, Danmark
Om eventet
Skibstedgaard Efterårsophold - Menneske - natur - kunst
23.–26. oktober 2025 · Thy
Efteråret er en invitation til ro, rytme og fordybelse. I den sidste weekend i oktober, hvor vi går fra sommer til vintertid inviterer vi til 4 gode dage, hvor vi træder et skridt tættere på naturen og os selv. Vi skal ned i gear og undersøge forskellige måder at øge vores nærvær og ro. 4 dage med stille nætter og langsomme morgener på Skibstedgård, vandringer i istidslandskabet, yoga og meditation på uldmåtter i Bakkehusets yogasal, svampetur i skoven, workshop om konservering – og møder med kunsten på SMK Thy. Vi runder af ved Lodbjerg Fyr og Vesterhavet. Dagstemaer
Torsdag – Ankomst & tusmørke: Vi lander, sætter rammen og finder ro i kroppen.
Fredag – Tidens dybde: Istid, kunst, kirkerum og oldtid – lag på lag i landskabet.
Lørdag – Alt er forbundet: Svampe og mycelium som spejl på relationer og indre/ydre natur.
Søndag – Horisont & hjemkomst: Overblik ved havet og nye perspektiver.
Inkluderet
3 overnatninger i Skibstedgaards hyggelige rammer lige ved fjorden
fuld forplejning
3 kundalini yoga sessioner og 1 yin yoga workshop, en række forskellige meditationsformer og 1 langt gongbad (dybdeafspænding med klanginstrumenter)
2 udflugter (bl.a. guidet rundvisning på SMK Thy m. Emilia Isaksson – årskort følger med og besøg i Nationalpark Thy).
Opholdet blander elementer fra et højskoleophold med et klassisk yogaretræte og er for dig, der ønsker en rolig og oplevelse her i efteråret - og få ny kontakt til dig selv med naturen, vandring, meditationen, yogaen og kunsten som redskaber. Erfaring med vandring og yoga er ikke nødvendig – nysgerrighed er nok. Du skal kunne gå minimum 5 kilometer i varieret terræn.
Opholdet ledes af Karen Louise Erichsen med hjælp fra andre gode kræfter. Detaljeret program:
Skibstedgaard Efterårsretræte - Menneske - natur - kunst 23.–26. oktober 2025 · Skibstedgaard, Thy Små ændringer kan forekomme ift. vejr og samarbejdspartnere.
Torsdag – Ankomst & tusmørke
16.00–17.00 Ankomst og indkvartering
17.30–18.00 Let aftensmad (suppe & brød)
18.00–18.30 Velkomst, rammesætning og te
18.30–19.30 Oplæg: Menneske & natur – en relation i bevægelse
20.00–21.00 Meditation & afspænding
22.00 Stilhed
Intention: at lande i stedet, kroppen og gruppen. Fredag – Tidens dybde (landskab, kunst & kulturarv)
08.00 Morgengry ved fjorden · fælles gåtur til Bakkehuset
08.30–09.30 Morgen-kundalini i Bakkehuset
09.30–10.30 Brunch & introduktion til dagens tema
11.00–12.45 Vandring i istidslandskabet til Doverodde (≈5 km)
13.00–14.00 SMK Thy · guidet rundvisning (Udstillingen Rejsen til Paris)
14.00–14.45 Frokost i Naturlandsbyen
15.00–15.30 Stilhed & meditation i Boddum Kirke
15.30–17.30 Vandring hjem via Ydby Skjolds oldtidshøje (≈5 km)
17.30–19.00 Hvile / egen tid
19.00–20.00 Middag i hovedhuset
20.00–21.30 Sauna & bål/brændeovn (eller tidligt til ro)
22.00 Stilhed
Intention: at mærke tidens lag – fra geologi til kunst – og skrive eget spor i landskabet.
Lørdag – Alt er forbundet (indre natur og ydre natur)
08.00–09.30 Morgen-kundalini i Bakkehuset
10.00–11.00 Brunch & dagens tema
11.30–13.30 Skovtur: svampenes forunderlige verden (≈5 km)
13.30–15.00 Workshop: konservering af spiselige svampe
15.00–16.00 Sen frokost
16.00–17.00 Hvile / egen tid
17.00–19.00 Efterårsyoga: yin (jordforbindelse og gearskifte)
19.00–20.00 Let aftensmad
20.00–21.30 Dybdeafspænding med gongbad
22.00 Stilhed
Intention: at erfare forbundethed i praksis – myceliet som spejl af vores indre netværk.
Søndag – Horisont & hjemkomst (Nationalpark Thy)
08.30–09.45 Morgenstræk i Bakkehuset
10.00–11.00 Brunch & pak madpakker · dagens tema
11.30–13.30 Vesterhavet · Lodbjerg Fyr · klitvandring og horisont-ritual
13.30–14.30 Fyrfrokost & eftermiddagste i Hønsehuset
14.30–15.00 Afslutningskreds ved fyret
Intention: at se langt og komme godt tilbage til hverdagen. Praktisk
Medbring: vandresko, varme lag, regntøj, pandelygte, lille termokop, notesbog og pen
Terræn: let/moderat, dagsture á ca. 5 km
Stilhed fra kl. 22.00–08.00 og rolig start om morgenen
Ankomst: torsdag kl. 16.00 · Afrejse: ca. kl. 15.00 fra Lodbjerg (vi hjælper med samkørsel/retur til Ydby St. eller Skibstedgaard)
Vejrforbehold: Udendørs aktiviteter kan justeres efter forholdene.
Pris
Early bird frem til 1 september: 4.500,- for enkeltværelse, herefter 4.900 kr. for enkeltværelse
Early bird frem til 1 september 3.900,- for dobbeltværelse herefter 4.200 kr. for delt dobbeltværelse
Early bird 2.000 kr. for lokale, der sover hjemme, herefter 2.500,-
Tilmelding
Tilmeld dig her på siden eller ved at skrive til karenlouise@skibstedgaard.dk. Din plads er sikret, når du har betalt depositum på 1.000 kr.
Resten betales 1 uge inden retræten afholdes.
Max 14 deltagere.